FriKonsult

Gode råd behøver ikke altid være dyre!

Non-profit rådgivning til non-profit organisationer

FriKonsult er en frivillig non-profit forening, som kan tilbyde rådgivning og konsulentvirksomhed til andre frivillige non-profit organisationer, foreninger eller arrangementer, hvis formål og virke skønnes anerkendelsesværdigt.

FriKonsult er stiftet for at skabe en organisatorisk ramme om "en hjælpende hånd" til andre non-profit foreninger eller organisationer, som i perioder kan have brug for den erfaring, ekspertise, viden, gode ideer eller afklarende spørgsmål FriKonsult måske kan formidle.

Læring, netværk & "videns-kollektiv"

FriKonsult ønsker også gennem den praktiske rådgivning til modtagerne at styrke og udvikle de tilknyttede rådgiveres egen viden og ekspertise. Learning by Doing.

Måske får man ikke altid mulighed for at afprøve nye spændende metoder og tekniske muligheder i et "dagjob" - hvor der f.eks. kan være almindelig forandringsangst eller måske ikke er det samme økonomiske incitament til at lede efter nytænkende eller billige løsninger.

De tilknyttede frivillige rådgivere vil stille sig til rådighed for hinanden og dele den viden de har eller opnår. Ved sparring og fælles læring vil rådgiverne også kunne være konsulenter og faglig støtte for hinanden. Viden vil deles og vi har alle lyst til at blive klogere!

---

FriKonsult er under udvikling - og vil forhåbentlig altid være under udvikling. Har du spørgsmål, gode ideer eller andre input er du meget velkommen til at skrive til info@frikonsult.dk

Tak for din interesse.